Kort nyt

Kæmpe tillykke til de nye duelighedsindehavere!

tirsdag den 26. november 2024

Gløgg og julefrokost

 Ohøj alle gæve sejlningsnørder... i denne tørre tid, - ja det er ikke regn og sne jeg mener, men vi er for de flestes vedkommende jo på land - så er det vigtigt t træne til den kommende sæson.

 

Jeg glæder mig i denne tid...

 Vi træner på fredag den 29. november med en omgang Gløgg til fredagsbaren,  - og så er der den næstekommende torsdag den 5. december en let lille julefrokost, hvor der igen er vintertræning i klubhuset.

Kom og vær med... og tag nogle gode skipperskrøner under armen. Man ved aldrig, hvad man får brug for.

 Tilmelding og organisering sker på Memberlink (aka goMember), hvor der er oprettet begivenhed med tilmelding. Klik her: Memberlink og vælg aktivitetskalender i topmenuen.

mandag den 18. november 2024

Bådene er på land

 Så kom bådene på land, og det er jo altid lidt vemodigt sådan at vinke farvel til en skøn men overstået sæson.

On the dry. (Foto: Nicolai)

Jeg tænker tilbage på skønne sejlskole-ture i Ynglingen, ditto i Amarilla og så var der også et par håndfulde kapsejladser i Cirrus. Altid med godt humør og stort set altid i godt vejr.

Der var ikke så mange med til optagningen, så jeg tror vi alle skylder "team båd op" en extra stor tak i år.

Tak til "Team Båd Op I". (Foto: Nicolai)

Tak til "Team Båd Op II". (Foto: Nicolai)


 Så hvad sker der nu? Går vi fuldstændig i dvale..? Nænej, - der er rundsendt et nyhedsbrev for en uges tid siden - bl.a. med en liste over vinteraktiviteter... herunder upcoming Gløgg, Julefrokost og næste års første kapsejlads med meget mere.

Har du ikke fået den mail? Så kontakt bestyrelsen, for så er der noget helt galt.

Happy Sailing

 Ellers er der blot at konstatere, at sæsonen 2024 er ovre, at vinteren kommer nærmere, - og at efter vinteren står sæsonen 2025 på spring med masser af sejlads, solskin, grillhygge og måske også en kapsejlads i ny og næ...