Kort nyt

Godt nytår - og Hue Handske Cup 2025!

fredag den 31. januar 2025

Fredagsbar

 I dag er det sidste fredag i måneden. Derfor holder vi fredagsbar i klubhuset 16.30-18. Håber vi ses :)

 

En sejlerdrik (Foto: Nicolai)

Mvh Fredagsbarsudvalget.

onsdag den 29. januar 2025

Duelighedsteori

 Så er det lige op over... duelighedsteori starter i morgen, torsdag den 30. januar.

 

Uhadada, hvor bliver vi kloge! (Foto: Nicolai)

Vi skal kloge os, men det skal også være hyggeligt - her i den mørke tid. Der er enkelte ledige pladser, så hvis du er susende hurtig, kan du måske lige nå at komme med på vognen... ehh båden... 

Vel mødt...

tirsdag den 28. januar 2025

Sejl sikkert arrangement i aften

 I dag - 28 januar i klubhuset:

Nødsituationer på havet kan opstå, men det behøver ikke at ende tragisk eller traumatisk for din familie eller dig. Hvis man er forberedt og har taget sine forholdsregler, kan man færdes trygt på havet og møde udfordrende situationer uden panik og stress. 

Brug vesten!

 Sejl Sikkert er en landsdækkende organisation, som bl.a. tilbyder en række digitale hjælpemidler, der kan bidrage til en tryg og sikker sejlads. Denne aften vil vi afprøve forskellige nødsignaler og gennemgå de forskellige muligheder man har på havet, hvis nødsituationer opstår.

 

 

tirsdag den 21. januar 2025

Hue Handske Cup

 Godt nytår... Det er tid til kapsejlads, - og Hue Handske Cup er på programmet. Super ræs uden våddragt - men med uldhue.

Start er altid kaotisk. (Foto: Nicolai)

 Højst usædvanligt er det ikke den første lørdag i februar. For første gang siden 2023 er logistikken kommet i vejen. DERFOR er det altså i 2025 den ANDEN lørdag i februar.

Læs mere på clubseawind og her er et direkte link til invitationen.