Vi er så småt i gang med at stable en sejlskole på benene, og det er rigtig sjovt. Fornøjelsen ved at tage på vandet med nye sejlere og bare se smilet vokse og vokse, den er... ja, nærmest ubeskrivelig. Sejlskolen handler selvfølgelig rigtig meget om at komme ud på den blå hylde og få noget erfaring, men den handler også om at blive klar til en duelighedsprøve. Bare rolig! Man skal ikke igennem alle disse bøger.
|
Sejlskolestof |
Vi har p.t. een aktiv Yngling, og i vi har een mere klar til 2015. Af og til låner vi også nogle andre både af venlige medlemmer, men Ynglingen er supervelegnet til skolesejlads, fordi den er overskuelig. Selv i blæsevejr kan de fleste "fejlbetjeninger" rettes uden at nogen eller noget lider fysisk overlast. Det skal endelig ikke forstås sådan, at der ikke er action i en Yngling. Det fremgår vist af dette billede:
|
Action |
Sejlskolen er dog ikke kun en sejlskole. Den er ligeså meget tænkt som en hyggeklub, og lige så snart man er checket ud som bådfører - det kræver duelighedsbevis, så står bådene til rådighed for medlemmerne af sejlskolen; Når bare de ikke er booket til sejlskole-sejlads.
|
Hygge |
Så kan det godt være, at der er nogen der piver over de små både, og det kan heldigvis fixes. Hvis ellers der er søgning nok og stemning for det, så kan vi sagtens forestille os, at sejlskolen kommer til at råde over nogle lidt større både, som er egnet til weekendture og den slags. Hvis vi finder en rig onkel, så kunne det også være sjovt at have et par J70ere, som jo bruges i Sejlsportsligaen.
Er du interesseret i sejlskolen, så læs mere under fanen "sejlskole" eller henvend dig til bestyrelsen. Vi har brug for rutinerede folk, som gerne vil være instruktører til lands og til vands. Det er planen at afholde nogle sejlskole-instruktør-intro dage henover vinteren. Kender du nogen, som bare gerne vil på vandet, så fortæl dem endelig om os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.