Vi kan tilbyde jollepladser ved slæbestedet ved p-pladsen. Det har vi kunnet siden sæsonen 2017. Indtil nu er det blevet opdaget af enkelte Finn, Snipe, Europa og optijoller samt et par katamaraner - naturligvis plus vores egne mini12-ere. Prisen er i overensstemmelse med vores koncept: Alle skal kunne komme på vandet. Se detaljer under prisbladet i menuen herover.
Hvad betyder det så? Du kan sagtens sejle jolle i Rungsted Sejlklub regi. Der er indtil videre udmærkede bad og omklædningsforhold i sejlerbadet ved kiosken. Vi kan desuden låne Vandskihuset efter behov. Det er ikke stort, men det er tørt i regnvejr. Vi har p.t. ikke faciliteter ud over ovennævnte, men vi har nu i flere år bearbejdet politikere og havnebestyrelse med henblik på etablering af et egentligt klubhus. Vi tror på, at det kommer nærmere.
Derudover har vi en følgebåd, som kan aktiveres til træning. Rammerne herfor er endnu ikke fuldstændigt skarpe, da det er nyt, men husk: Der skal kun to jollesejlere til, som aftaler at mødes på havnen en fast tid hver uge. Så er vi i gang med at træne...
Vi tænker, at konceptet skal være ligesom alt andet i Rungsted Sejlklub:
- Det skal være afslappet uden at være uambitiøst.
- Det allervigtigste er at have det sjovt og komme ud at sejle.
- Ildsjæle skal drive værket.
- Alle er velkomne.
- Det skal ikke koste spidsen af en jetjager.
Vi har også en facebookgruppe for jollesejlere, hvor vi koordinerer og kommunikerer: RungstedSejlklubJoller
Vi orienterer løbende om udviklingen via hjemmesiden og facebook gruppen.