Danmark Rundt Singlehand er i gang. Starten gik i lørdags i Assens, og der er stopover i Rungsted Sejlklub; De første forventes ind omkring klokken 2300 mandag aften, - resten i løbet af tirsdag og onsdag. Efter 8 timers hvil (og eventuelle reparationer) ryger sejlerne på næste etape, som "kun" er fra Rungsted til Nexø. Det ligner en lækker lænser. Næste etape ser mere udfordrende ud: Kryds fra Nexø til Gedser.
Der er fantastisk Iridium-baseret tracking, som kan ses ved klik her.
Bådene lander inde ved mastekranen. Man må formode, at de fleste sejlere gerne vil i køjen, men man kan jo altid lige droppe forbi og se, hvordan man rigger til 646 sømil - singlehand.
Flere detaljer om sejladsen på det officielle website: Klik her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.