Kort nyt

HHC2024 tillykke til Høegen fra Aabenraa. Next up teori og fredagsbar.

søndag den 16. marts 2014

Yngling i Rungsted

Snart er der igen Ynglinge i Rungsted.

Rungsted Sejlklub har fået en Yngling. Det er en stor sag for en lille ny klub, for det er et stort skridt på vejen mod en rigtig sejlklub med sejlskole og hele pivtøjet. Der skal ske en mængde ting i den anledning: Vi skal finde egnede instruktører. Vi skal finde elever. Vi skal finde bådplads. Der skal sørges for forsikring, og der skal laves uddannelsesplan. Der skal opfindes sejltider, sikkerhedsregler og sikkert en milliard andre ting, som jeg har glemt, men først skal vi lige have ordnet bunden og døbt båden på passende vis. Tak til Anders Gottschalk og Jonas Nittegaard for den flotte gave. Det er saftsusemig klub-ånd, der vil noget.

Der er en anden ting...

Vi har faktisk mulighed for at få een Yngling mere, men den er splittet fuldstændigt ad. Vi har set den, men vi må erkende, at der er mere arbejde i den, end vi magter i bestyrelsen. Derfor vil vi høre, om der i klubben er kræfter, som har tid, lyst og lejlighed til et regulært stykke bådebygger arbejde - indglasning af skotter m.v. Vi taler - slag på tasken - 100 timer. Naturligvis på frivillig og helt igennem ulønnet basis, så det skal absolut kun være for sjov. Ring gerne for selv om een Yngling er intet mindre end fantastisk, så er to jo alligevel dobbelt så godt...

Vi håber, at blive klar med to Ynglinge til skolesejlads i indeværende sæson; Som nævnt er to både på vandet mindst dobbelt så sjovt. Man kan både lege tagfat, træne lidt trim, og så er der det sikkerhedsmæssige apspekt: Man kan man hjælpe hinanden...

Følg med her på siden, når vi udruller sejltider & uddannelsesplan samt priser og koncepter for  sejlskolen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.