Kort nyt

HHC2024 tillykke til Høegen fra Aabenraa. Next up teori og fredagsbar.

mandag den 30. august 2021

Team Gottfredsen vinder igen

Så er Rungsted Sejlklub igen øverst på podiet.

Efter en meget stabil serie i et Meget velarrangeret Knarr stævne med hele 29 tilmeldte både, så var det igen Rungsted Sejlklubs stærke Knarr-Team Gottfredsen, der vandt.
 
Anders, Jesper & Lars fra DEN90 (Foto: Privat)
 
Lars Gottfredsen, Anders Fisker, Kasper Bonnevie og Jesper Kjer takker for et super Knarr-stævne. Vi glæder os allerede til næste år ⛵😊
 
Se resultater:

 
(På billedet ses Anders, Jesper og Lars i forgrunden samt Baneleder Hønse bagerst og stævneleder Flemming th)
 

tirsdag den 24. august 2021

Rungsted Knarr Cup 2021

UPDATE: 29 tilmeldte!! Det bliver et brag af en fest.

Vi har nu oprettet stævnet på Manage2Sail. Link til stævnet her: https://www.manage2sail.com/da-DK/event/5b4b4cfc-1cff-4bf9-b999-da182eb986f8#!/

Den officielle opslagstavle og tilmelding er stadig i henhold til NOR.

På Manage2Sail/Opslagstavle vil vi kommunikere vedrørende placering af både, bemandingsplan for hjælpere osv.

Vi vil desuden holde deltagerlisten på Manage2Sail opdateret, således at I kan se hvilke informationer vi har fået oplyst, og hvilke informationer der mangler, og som derfor skal oplyses ved registreringen.

Resultater vil ligeledes fremgå af Manage2Sail.

 

fredag den 20. august 2021

Indkaldelse til extraordinær generalforsamling

 Indkaldelse til extraordinær generalforsamling onsdag den 22. september kl. 1930.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Afstemning om fremsatte forslag til ændring af vedtægterne.

Ændringsforslaget kan ses her: Link 

 Opdateret: Det bliver i masteskuret.

 

tirsdag den 17. august 2021

Knarrstævne

Knarrstævnet kommer nærmere - det er fortsat den 28/29 august. 

Der er Havnefest og andre kapsejladser i samme weekend, så der bliver tryk på havnen - både til lands og til vands.

Opdateret NOR, SI og andre noter vedrørende arrangementet kan ses under fanen RACE. 

Har du tid og lyst til at være med som hjælper, hører vi gerne fra dig. Kontakt kapsejladsudvalget - der er masser af opgaver.

20+ tilmeldte - er vi på vej mod de 30 både?




 

torsdag den 12. august 2021

Knarr stævne

 Vi gør klar til Knarrstævne den 28/29 august. Der er Havnefest samme weekend, så der bliver tryk på havnen - både til lands og til vands.

Opdateret NOR og andre noter vedrørende arrangementet kan ses under fanen RACE. 



tirsdag den 3. august 2021

101 klassemesterskab / IF ræs

AFLYST: Grundet manglende tilmelding.

Nu med NOR og SI:

Hermed NOR for 101 klassemesterskab og IF stævne.

Bindende tilmelding kun ved betaling jvf NOR. Tilmelding med navngiven skipper, sejlnummer og bådnavn / type samt sejlklub senest dagen før første sejlads til Simon Christensen på mail simonchristensen100 at gmail dot com.

Se under Race for de officielle dokumenter.

Vel mødt!