Husk: Standerhejsning den 24. april.
Mvh Aktivitetsudvalget
Husk: Standerhejsning den 24. april.
Ohøj! Vi har en IFer som kan sejle kapsejlads, og vi har ivrige gaster i sejlskolen, som gerne vil trække i snore. Vi mangler dog en skipper, som har tid og lyst til at stikke til søs og sejle ræs om tirsdagen. Båden har før sejlet stærkt - blandt andet rundt om Fyn, så den er ikke helt skæv i skroget.
Er det noget for dig, så ring til formanden for bådsmandsudvalget - Jakob Nybo; Find nummeret her.
Husk lige tilmelding til Standerhejsning den 24. april.
Bemærk: Tilmelding nødvendig for forplejning.
Ohøj alle glade sejlere.
Tilslutningen til vores sejlskole er - Corona til trods - stadig god, og vi kunne godt bruge et par instruktører mere. Er det noget
for dig?
Instruktion handler om det her... |
Har du duelighedsbevis, sejlerfaring, masser af tålmodighed? Evner du at
formidle og forklare, og synes du, det er fantastisk at se smilet brede
sig på nye sejlere, så vil vi gerne høre fra dig.
... og om det her! |
Det handler om at tage folk på vandet en gang om ugen i et par timer i
vores IFere / 806 - evt Ynglinge. Giv lyd... Kontakt Rasmus fra Sejlskolen. Se under kontaktinfo for telefon, mail m.v.
Her til morgen fandt jeg dette dejlige budskab i min indboks:
![]() |
Kapsejlads med 50 deltagere |
Kort sagt: DS mener, at vi nu kan sejle kapsejlads, når blot vi ikke forsamles i større grupper end 50 - og vi holder mindst to meters afstand.
Det er selvfølgelig glædeligt, men der mangler tilsyneladende noget: Vi må vide, om et kapsejladsfelt og dommerbåd, liniebåd og mærkebåd tilsammen udgør en forsamling. Det finder man ud af, hvis man klikker på indtil flere links.
Først skal man klikke her: https://dansksejlunion.dk/corona og derfra kan man klikke på dette link: https://dansksejlunion.dk/corona#kapsejlads
Aha! Man kan altså godt sejle kapsejlads med flere end 50, MEN der må ikke være flere end 50 forsamlet ad gangen. Så vidt jeg kan se, regner DS fortsat med, at en start er forsamling. Så trækker vi officials fra med 3 på dommerbåden og to i liniebåden, så er vi nede på 45 sejlere. Topmærkebåden tæller (vel) ikke med her.
Resultat:
Vi kan have et Knarrfelt på 15 både, et 101 felt på 11 både eller et x99 felt på 9 både. Er der 8 mand ombord, så er der plads til 5 både på linien. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, og mon ikke aftenmatch skulle være muligt, når bådene fordeles i flere starter..?
Jeg glæder mig blot til at se besætningens placering, når der skal være 2 meter imellem alle deltagere. Det bliver rigtig sjovt. Nå, ud på vandet skal vi nok komme. Det bliver skønt. Når snevejret altså er ovre.
Endelig er der noget godt nyt:
![]() |
Der kan trænes |
DIF melder, at der kan trænes udendørs i grupper på op til 25. Det betyder, at vi kan sende skolebådene på vandet. Så skal vi bare have DS til at forklare omverdenen, at både på en startlinie ikke er en forsamling.
Læs mere hos DIF: Klik her!
Rungsted Sejlklub elsker sejlsport, og vi lever med COVID-19, men vi finder det "trist og vedtægtstridigt, at Dansk Sejlunion ikke varetager sejlsportens interesser lidt mere intenst", siger Nicolai Møller-Andersen, formand for Rungsted Sejlklub. Udtalelsen er en reaktionen på Christian Lerches, direktør i Dansk Sejlunion, formyndelse og yderligere stramning af COVID-19 restriktionerne samt psudo bemærkning om at "Vi tager en for holdet", som er bragt i artikel i Bådmagasinet den 8. februar 2021.
![]() |
Aftenmatch i Rungsted |
DS virker jo mere restriktive end myndighederne med deres mere end formynderiske holdning. I artiklen udtaler Christian Lerche "Vi har ikke andet valg som troværdigt forbund". Men hvem arbejder Christian Lerche egentlig for? Er det for egen politiske karriere og/ eller leflen og ønsket om at fremstå politisk korrekt? Imens lades medlemmerne i stikken, og deres tro på Christian Lerche og DS bestyrelsen er i frit fald!
Det er rigtigt, at Politiet har skrevet til KDY, at kapsejlads betragtes som arrangementer, men det forklarer jo ikke, hvorfor DS simpelthen lægger debatten på is. DS er jo - eller skulle gerne være - alle sejlklubbers talerør, - ikke et spanskrør.
Kun KDY lader til at have mandsmod nok til at udfordre tingenes tilstand. Det skal de have et klap på skulderen for, - også selvom DS har skudt ethvert initiativ til sejlads eller træning ned.
I Rungsted Sejlklub arbejder vi på at fremme udviklingen af sejlsporten, og vil samtidig overholde COVID-19 restriktioner. Den seneste tid med frost har jeg med undren set hundrede af mennesker samles for at skøjte på Slotssøen ved Hørsholm Kirke og tusinder på Skt. Jørgens Sø i København. Det lignede en kæmpe blandet fest og uden at myndigheder skred ind. Det står i skærende kontrast til kapsejlads, hvor det er enkelte både med måske 5 personer i hver.
Nicolai Møller-Andersen siger: "Nu er foråret og varmen heldigvis på vej, og jeg håber, at COVID-19 er på tilbagetog og at Christian Lerche får lidt sol og varme, så han igen vil arbejde for sejlsporten, så vi kan komme til at sejle kapsejlads."
Link til omtalte artikel:
www.baadmagasinet.dk/kapsejlads/29602-chr-lerche-om-restriktionerne-vi-tager-en-for-holdet
Vi har modtaget dette fra Sejlklubben Sundet, som vi gerne formidler lokalt:
Sundet Rundt 8.maj 2021 er en distancekapsejlads med start og målgang i Svanemøllebugten. Kapsejladsen er åben for fully-crewed og 2-handed både, der sejler kapsejlads efter DH samt Texel (flerskrog) foruden der afholdes et cruising-løb.
Kapsejladsen arrangeres af Sejlklubben Sundet og du kan læse mere på https://www.sundet.dk/sundetrundt/
Der er nedsat en styregruppe for projekt udvidelse af Rungsted Havn. Vores repræsentant i Havnebestyrelsen, Rene Van Laer, sidder i denne styregruppe, men vi vil gerne opfordre vores medlemmer til at deltage i borgermøderne om projektet.
![]() |
Rungsted Havns hjemmeside |
Rungsted Sejlklub er naturligvis tilmeldt disse møderækker, og vi forsøger på denne måde at varetage sejlernes interesser ved havneudbygningen, selvom vi fuldt ud anerkender, at havneudvidelsen også handler om at gøre mere plads til andre grupper end netop sejlerne.
Se mere på Rungsted Havns hjemmeside, klik her.
Sneen daler, Coronaen raser, og selvom det er svært at fornemme, så kommer foråret altså nærmere. Vi skal i gang med duelighedsteori.
![]() |
Det sner også på månen. (Båden hedder Luna ;-) |
Årets duelighedsteori holdes ligesom sidste år - sammen med de hyggelige og erfarne gutter fra Nivå Sejlcenter. Modellen er (også) den samme som sidste år: Vi tager nogle weekender med komprimeret pensum, så vi slipper for at bruge hver torsdag aften i 18 uger.
Sneen kommer
(forhåbentligt) ikke i vejen, men det gør Corona: Alle klubhuse skal
p.t. være lukkede, så vi har planlagt at gå virtuelt. Det betyder, at vi
vil gennemgå materialet på et fælles online møde, hvorefter vi vil være
der til spørgsmål ved opgaveløsning. Så ja, du skal bruge en computer,
internet og et par lyttebøffer.
Denne undervisningsmodel gør nogle ting nemmere - andre ting sværere, og det vil givet være en rigtig god ide at møde forberedt op - altså lige at læse pensum igennem - inden mødet.
Så altså...
Skal du med på holdet, så er det med at få sig tilmeldt: Kontakt vores kasserer på mail: rungstedsejlklub.kasserer@gmail.com
Datoer:
![]() |
Lidt guf fra virtuel kapsejlads |
Vi ses,
mvh Sejlskolen / RS
Årets tradionelle første kapsejlads - Hue Handske Cup - er vi desværre nødt til at aflyse. Vi kan ikke stå 20-30 mand i en klump på molen, og dyrke vores sport.
![]() |
Fra 2020 |
Vi kunne sikkert godt mødes, men måske ville vi ikke få lov til at sejle alle sejladser; Til gengæld ville indskuddet nok pludselig stige med kr2500, når lovens lange arm ankommer.
![]() |
Fra 2020 |
Lige nu må altså desværre nøjes med billeder fra 2020, og så må vi håbe, at vi kan finde tiden senere på året, - og regne med, at vi ihvertfald ses i 2022.
mvh DEN10 aka Nicolai