Kort nyt

Kæmpe tillykke til de nye duelighedsindehavere!

onsdag den 29. november 2017

Årsmøde

Glem ikke årsmødet i aften klokken 1900 på Rungstedgaard. Årsmødet, som er en konsekvens af kommunaliseringen, er et nyt tiltag, som giver brugerne af havnen mulighed for at møde bestyrelsen.

Læs mere på Rungsted Havns hjemmeside, klik her.


lørdag den 18. november 2017

Valg til havnebestyrelsen

I den kommende uge er der valg til havnebestyrelsen på Rungsted Havn. Helt præcist løber valget fra mandag den 20. november til den 29. november. Det er pladshaverne, som skal vælge to kandidater til havnens bestyrelse, og der skulle gerne være email eller brev på vej med nærmere instrukser.
Pladshavere husk at stemme!

På havnens hjemmeside er der offentliggjort en kandidatliste, og her er et direkte link til kandidatlisten. Pladshaverne har to ud af ni pladser i havnebestyrelsen. Det er egentlig ikke ret meget, når man tænker på, at sejlerne tilsammen står for knap 80% af havnens omsætning, men sådan ville politikerne have det. De øvrige 7 pladser er besat således: Sejlklubberne har hver een plads. Erhvervslivet har een plads, og så har de øvrige vandsportsklubber en plads. Endelig er der tre politisk udpegede medlemmer af havnebestyrelsen.

Sejlerne er således åbenlyst i mindretal i havnebestyrelsen, og derfor er det ikke uvæsentligt for den lokale sejlsport, hvem der sidder i havnens bestyrelse.

Rungsted Sejlklub foreslår vores medlemmer at stemme på René van Laer, og det gør vi fordi René har hjertet på rette sted, fordi René vil arbejde for sejlernes vilkår og for en fornuftig fremtid for Rungsted havn, nemlig en havn hvor der fortsat er plads til sejler af alle slags.

Hvis man orker at læse ugebladets dækning af kommunalvalget, så er der noget, der tyder på, at nogle af de opstillede vil arbejde for mere indflydelse og bedre forhold for de lokale sejlere.

Se alle detaljer om valget på Rungsted Havns hjemmeside.