Så fik vi sendt 101erne afsted på den sidste del af deres klassemesterskab, og dermed har vi fået testet vores motoriserede fartøj som dommerbåd. Det gik fint.
|
Klargøring |
Der var både flag og skud, og procedure lige efter bogen. Det er det nemmeste, for så skal man ikke "udgive" så meget papir. Det var så kun DEN11, der havde læst bogen! Starten var en spilerstart og banen var "Rundt i det centrale Øresund".
|
Skønt vejr |
Vejret var ganske udmærket. Dog var der ikke 30 grader, som vi er blevet forvent med, men både vand og vind var da over 22, så vi sad derude i shorts og t-shits.
|
DEN170 giver den gas |
Medens de sejlede, kunne vi nå at tage lidt billeder, og derefter futtede vi ind efter en burger på The Captain. Deres burger er jo altid god, og måske skal banen være en lille smule længere næste gang, for der var ikke meget tid til overs til kaffe. Den måtte vi tage på thermoen.
|
En reparation |
Da alle var i mål, tøffede vi over og fixede flaget på D-mærket; Det sad nemlig kun i een snor og lignede mere en klud end et flag. Nu ser det ud som vist ovenfor.
Til moleøllen kunne vi - ligesom sidste gang - konstatere, at banen var godkendt. Desværre kunne ikke alle deltage i aftenens strabadser, men mon ikke det blev en god aften? Tak til alle, og forhåbenlig på gensyn næste år... Og resultatet?? Det kommer snarest på 101 siden.
www.aphrodite101.dk.
Der er lidt flere billeder i fotoalbummet. Link et sted i højre kolonne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.