Kort nyt

Teoriexamen overstået: Next up klargøring og standerhejsning.

tirsdag den 16. februar 2021

Sejlskole, Duelighedsteori

 Sneen daler, Coronaen raser, og selvom det er svært at fornemme, så kommer foråret altså nærmere. Vi skal i gang med duelighedsteori.

Det sner også på månen. (Båden hedder Luna ;-)

Årets duelighedsteori holdes ligesom sidste år - sammen med de hyggelige og erfarne gutter fra Nivå Sejlcenter. Modellen er (også) den samme som sidste år: Vi tager nogle weekender med komprimeret pensum, så vi slipper for at bruge hver torsdag aften i 18 uger.

Sneen kommer (forhåbentligt) ikke i vejen, men det gør Corona: Alle klubhuse skal p.t. være lukkede, så vi har planlagt at gå virtuelt. Det betyder, at vi vil gennemgå materialet på et fælles online møde, hvorefter vi vil være der til spørgsmål ved opgaveløsning. Så ja, du skal bruge en computer, internet og et par lyttebøffer.

Denne undervisningsmodel gør nogle ting nemmere - andre ting sværere, og det vil givet være en rigtig god ide at møde forberedt op - altså lige at læse pensum igennem - inden mødet.

Så altså... 

Skal du med på holdet, så er det med at få sig tilmeldt: Kontakt vores kasserer på mail: rungstedsejlklub.kasserer@gmail.com

Datoer:

  1. 27/28 februar 0900-1300
  2. 20/21 marts 0900-1300
  3. 10/11 april 0900-1300
  4. 17/18 april 0900-1300

 

Lidt guf fra virtuel kapsejlads

Vi ses,

mvh Sejlskolen / RS

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.