Kort nyt

HHC2024 tillykke til Høegen fra Aabenraa. Next up teori og fredagsbar.

fredag den 1. marts 2013

Klar, parat...

Der skal ske noget, og det skal ske snart. Jeg faldt over nogle supersimple vedtægter fra en anden klub, som jeg vil lade mig inspirere af. Vi skal have et supersimpelt charter, hvor enkelthed, frivillighed samt fokus på sejlsport er det helt gennemgående tema. Det skal afspejles i vedtægterne, som skal være præcis så enkle som overhovedet muligt.
Vedtægter og reglementer i andre klubber
Enkeltheden skal også afspejles i strukturen, aktiviteterne, økonomien og kommunikationen. Strukturen er en bestyrelse og eventuelle udvalg. Aktiviteterne lægges i udvalg med reference til bestyrelsen, og udvalgene kan ikke forvente subsidier fra klubkassen til deres aktiviteter. Økonomien er også enkel: Der er een slags medlemmer og een slags kontingent. Udgifter kan ikke lånefinansieres. Pengene skal være i kassen, før de kan bruges. Eventuelt kan extraordinære udgifter finansieres via tilskud og gaver. Begrænsede sponsorater kan også tåles, men vi vil ikke have en klub, som er plastret til med firma-logoer. Kommunikationen skal også være hurtig, effektiv og billig, hvorfor alt kører over web og email; Gad vide om man kan køre en klub på en paypal konto, eller om man er nødt til at have en bankkonto.
Alt for kompliceret
Medlemsskab skal være billigt. En ægte klub er jo medlemmerne, så der skal ikke futtes penge af på domiciler, monumenter og subsidiering af børnepasningslignende aktiviteter. Næh, medlemmernes penge har det bedst i medlemmernes lomme. De har jo i forvejen udgifter til båd, vedligehold, bådplads, kraner, forsikringer, tilmeldingsgebyrer og så videre. Havet er jo vores "baner", og bådene er vores redskaber. Hvad mere skal man egentlig bruge? Det skulle da lige være en burgerbar, men dem er der jo masser af allerede. Dem skal vi ikke konkurrere med.

Rungsted Sejlklub: Mindre salgsgas, mere sejlads !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.