SÅ ER VI KLAR TIL SEJLERSKOLE I RUNGSTED SEJLKLUB 2021
Lad os så komme på vandet! |
Vi kommer til at sejle mandag, tirsdag, onsdag og torsdag efter rundsendte plan.
Hold 2a, 2b, 2c og 2d sejler om onsdagen fra 17-19.
Hold 1a, 1b, 1c og 1d sejler om torsdagen fra 17-19.
Hold 2u sejler om onsdagen 15-17 med ungdomssejlere U20 med Bjarne som instruktør. Der er stadig én ledig plads.
Vi har et lille hold tirsdag formiddag bestående af Henrik og Katharina med Boris som instruktør i Amarilla….og der er stadig plads til én mere.
Vi har også et lille hold til tirsdagsmatch med Katrine og Jacob med Leif som instruktør i Cirrus.
Bjarne sejler tirsdagsmatch i egen båd og tager ofte gaster med. Skriv til ham, hvis du har lyst til at komme med ud at sejle kapsejlads.
Om mandagen har vi ”Mandagssejleren”, hvor vi forsøger at afholde tursejlads hver mandag 17-19….eller efter anden aftale. Alle er velkomne til at tilmelde sig på FB efter ”først til mølle” princippet.
Nogle mandage fortsætter vi kl. 19 med praktisk undervisning i f.eks. knob og knuder, fortøjninger, meteorologi, sejladsplanlægning, motorlære mm. Nærmere information om dette kommer senere.
Vigtigt!
Vi foretager al information over Facebook så hold øje med begivenheder slået op i gruppen ”Rungsted sejlerskole”.
Derfor: Meld jer gerne ”til” eller ”fra” ved alle begivenheder så vi har en mulighed for at tilrettelægge de enkelte aktiviteter bedst muligt og evt. give andre mulighed for at deltage.
Covid 19:
Vi følger selvfølgelig udviklingen omkring Covid, og vi opfordrer indtil videre alle fremmødte til at være testede negativt højst 72 timer før vi mødes.
Mundbind er ikke et krav men det vil selvfølgelig blive respekteret, hvis nogen ønsker at have det på.
Nye elever:
Vi glæder os til at byde jer velkomne i klubben. I forbindelse med undervisningen skal i have undervisningsbogen ”Gast” fra Dansk sejlunion, som er en god grundbog til forberedelse for duelighedsprøven.
Læs også gerne klubbens retningslinjer på vores hjemmeside.
Husk selv at medbringe redningsvest og fornuftigt sejlertøj alt efter vejret….husk, at det kan være rigtigt koldt på denne tid af året.
Vi glæder os til en god sæson med masser af sejlads med glade og friske gaster.
Hilsen Rasmus
Skønt at sidde her og drømme lidt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Rungsted Sejlklub modtager med glæde kommentarer. Venligst angiv dit navn, og bemærk at vi logger din ip-adresse.